Formål med planen
Formålet med denne plan er at sikre en hurtig, ensartet og tryg håndtering af uheld, sygdom eller nødsituationer under turen til Girona 2026.
Planen skal følges af alle holdkaptajner, servicepersonale og deltagere.
Min style boks
Formålet med denne plan er at sikre en hurtig, ensartet og tryg håndtering af uheld, sygdom eller nødsituationer under turen til Girona 2026.
Planen skal følges af alle holdkaptajner, servicepersonale og deltagere.
René Baltzer Madsen · +45 5354 2953
Mikkel Riis Nielsen · +45 3121 6147
Christina Rosenberg · +45 3151 6898
Michael Hauge Aagaard · +45 2463 9279
Kristine Ruus · +45 2083 0025
Torben Ryg · +45 2015 2878
Eksempler: små hudafskrabninger, blå mærker, lavhastighedsstyrt uden mistanke om skade.
Holdkaptajnen vurderer sammen med rytteren, om vedkommende kan fortsætte, eller bør tage en kort pause i servicebilen.
Hvis hjelmen har fået slag, skal den udskiftes, og rytteren MÅ IKKE køre videre.
Rytteren bør altid tilses af en sygeplejerske eller læge ved tvivl.
Rytteren kan selv informere pårørende, hvis det skønnes nødvendigt.
Ingen deling af information om uheld på sociale medier eller til andre hold, før turledelsen har informeret samlet.
Eksempler: større hudafskrabninger, kødsår, mindre forvridninger.
Skaden vurderes af holdkaptajnen. Rytteren må ikke køre videre uden godkendelse.
Hvis behandling på klinik/skadestue er nødvendig, koordineres transport i samråd med serviceteamet.
En fra serviceteamet følger altid rytteren til behandling – ingen efterlades alene.
Holdkaptajnen sender en kort SMS til øvrige kaptajner og servicechef.
Rytteren vurderer selv, om pårørende skal kontaktes.
Information deles med hele holdet ved næste fælles samling, f.eks. bagsmæk eller aftensmad.
Ingen opslag på sociale medier om hændelsen.
Eksempler: brækkede knogler, hoved-, nakke- eller rygskader, bevidstløshed.
Ring straks 112.
Hvis der er mistanke om hoved-, nakke- eller rygskade, rykkes rytteren ikke – der afventes professionel hjælp.
Ambulance rekvireres, og én fra serviceteamet eller holdet følger rytteren til hospitalet.
Holdkaptajn orienterer servicechef, som kontakter turledelsen og evt. rejsebureau.
Hvis rytteren ikke selv kan kontakte pårørende, varetager turledlsen dette.
Ved alvorlige hændelser informeres alle deltagere samlet på hotellet.
Ingen deling af oplysninger eller billeder på sociale medier.
Holdkaptajn og rytter vurderer, om cyklen kan køre videre forsvarligt.
Ved defekt cykel stoppes kørslen, og både rytter og cykel medtages i nærmeste servicebil.
Reparation forsøges ved hotellet eller ved lokal cykelmekaniker, hvis muligt.
Husk: der er ingen mekaniker med på turen, så rytterne skal selv medbringe reservedele.
Rytteren får pause i skygge eller servicebil, hvor væske og næring tilbydes.
Ved tegn på hedeslag (kvalme, svimmelhed, hovedpine) afbrydes etapen straks.
Hvis tilstanden ikke bedres hurtigt, kontaktes læge via 112 eller lokalt hospital.
Rytteren skal ledsages og overvåges, indtil normal tilstand er genoprettet.
I alle servicebiler ligger en ICE-konvolut (In Case of Emergency) med oplysninger om alle deltagere.
Alle ryttere skal have deres ICE-klistermærke klistret på cykel.
Team Sammen Om Sorgen opbevarer en samlet digital oversigt, som kun er tilgængelig for kaptajner og servicechef.
Kommunikation mellem hold sker primært via Holdsport og i nødstilfælde via SMS eller telefon.
Kun holdkaptajner og servicechef informerer på tværs af holdene.
Ved alvorlige hændelser afholder turledelsen fælles briefing samme dag.
Information deles med omtanke og respekt for de involverede.
Alarmcentral (Politi/Ambulance/Brand): 112
Lokalt hospital: Hospital Universitari de Girona Dr. Josep Trueta – +34 972 94 02 00
Hotel Eden Park Girona: +34 972 47 23 50
Serviceteam – Christina Rosenberg: +45 3151 6898
Holdkaptajn Fyn – René Baltzer Madsen: +45 5354 2953
Download 112 Where Are You-app'en før afrejse.
Gem alle kontaktoplysninger i telefonen som "Team SOS Girona 2026".
Hav altid mobiltelefon, sygesikringskort og forsikringskort på dig under etaperne.
Giv besked til holdkaptajn, hvis du føler dig utilpas, før eller under en etape.
Beredskabsplanen er udarbejdet for at skabe tryghed, klarhed og fælles ansvar under hele turen.
Formålet er, at ingen står alene, og at alle ved præcist, hvad der skal gøres, hvis uheldet er ude.
Team Sammen Om Sorgen cykler med hjertet først – og sikkerheden lige bagefter.